Psykolog Mark Pedersen


Psykologi og Fridykning

 

Som både psykolog og fridykker har jeg opdaget, hvilke muligheder der er i at kombinere de to. Jeg har blandt andet erfaret hvordan man kan bruge fridykningen som en måde, hvorpå man kan arbejde med sig selv i et psykologisk perspektiv. Det kan blandt andet være gavnligt ifht ADHD og angst. En stor fordel ved at arbejde på denne måde er, at man kan “bypasse” sin bevidsthed og arbejde direkte ind på det ubevidste. Ofte arbejder vi som psykologer med at samtale. Og herigennem kan man opnå rigtig meget. Men nogle gange kan det også være ganske gavnligt og sågar nødvendig at gå udenom hovedet og arbejde med kroppen og psyken uden ord. Og her er fridykningen et rigtig godt redskab.

Eksempelvis kan man arbejde med at skabe ro (hvilket især kan være en gevinst, hvis man lider af PTSD eller ADHD), accept af det der er - når man ligger under vejret og har lyst til at bryde overfladen (hvilket blandt andet kan være gavnligt, når man lider af kroniske smerter) og udsættelse af behov (hvilket kan kan være måde at arbejde med OCD på). Herudover kan fridykningen i sig selv være afstressende og give et nødvendig pusterum i en ofte hektisk hverdag.

Hvis du er interesseret i at høre mere om hvad jeg kan tilbyde dig, så kontakt mig på kontakt@psykolog-markpedersen.dk eller 40824226, og lad os sætte tid af til en uforpligtende og gratis samtale.